Medarbejderne fra Fleks Tavler henter inspiration hos Pro-Automatic

Medarbejderne fra Fleks Tavler henter inspiration hos Pro-Automatic

Fredag den 12. april tog medarbejderne hos Fleks Tavler på en spændende tur til Pro-Automatics produktionsfaciliteter i Holsted. Med et imponerende areal på 11.000 m2 fik teamet et unikt indblik i produktionsprocesserne hos Pro-Automatic.

Der blev kigget grundigt på de avancerede maskiner som 3D laserskærer, CNC-maskinerne og ledningsmaskinen. Det er nemlig maskiner som leverer bearbejdede låger, ledninger samt kobberemner til Fleks Tavlers produktion.   

“Blæst bagover” af Pro-Automatic størrelse og kompleksitet

Der blev kigget nysgerrigt på ledningerne fra ledningsmaskinen, de talrige eltavleløsninger og systemer. Inspiration blev hentet for at optimere processerne i produktionen i Vejle og nye ideer blev observeret. Ideer som der skal arbejdes videre med i Vejle. 

Flere af medarbejderne fra Fleks Tavler gav udtryk for at de var ”blæst bagover” af Pro-Automatic størrelse og ikke mindst antallet af eltavler og kompleksitet.  

Samtlige medarbejderne fra Fleks Tavler deltog i turen, som både havde socialt og fagligt indhold. Medarbejderstaben i Vejle er nemlig fordoblet siden 2022, hvor Pro-Automatic købte Fleks Tavler.  Det var en værdifuld oplevelse, der vil bidrage til vores fortsatte udvikling.  

Turen var ikke kun fagligt berigende, men også en fantastisk mulighed for at styrke sammenholdet og lære hinanden bedre at kende. Vi glæder os til at implementere de nye ideer og løsninger.