Job hos Fleks Tavler Aps

Vil du være vores nye kollega?
Vi er en eltavle-virksomhed i udvikling, og vi søger jævnligt flere medarbejdere til blandt andet vores produktion.

Vi er en virksomhed, som bygger fordelingstavler til elinstallationer. Alle ansatte bliver sidemandsoplært, så har du den rette motivation, er det ikke en hindring, at du aldrig har bygget tavler før.

I øjeblikket søger vi:

Jobopslag

Erfaren montør til tavlemontage

Vi søger en mekanisk dygtig medarbejder til opbygning og montage af tavlestel på vores virksomhed i Vejle. Er du faglært mekaniker, smed, VVS, elektriker, automatik mekaniker eller lignende, er det stort plus.

Dine kvalifikationer:
Kendskab til tavlemontage samt el-diagrammer er en fordel. Du skal være pligtopfyldende og ansvarsbevidst ligesom du skal kunne arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet under deadlines.

Vi kan tilbyde dig:
En spændende mulighed for sidemandsoplæring, med rig mulighed for udvikling, i et team af dygtige kollegaer. Fleksible arbejdstider i et åbent miljø – og løn efter kvalifikationer.

Se mere om jobopslaget på Montør til Tavlemontage – BrainSearch Network

Fleks Tavler. Tradition, innovation og vækst - alt under ét tag

Fleks Tavler producerede den første el-tavle i 1992 og har siden udviklet sig i tråd med kundernes behov til den virksomhed, vi ser i dag. Virksomheden har sin berettigelse i værdierne og visionen om at være en lokal virksomhed, der ikke er større, end at den stadig kender alle sine kunder og deres behov.

Vi stræber efter at være en virksomhed, der kan handle hurtigt, og som kan garantere kunderne, at deres tegninger og produktionsplaner ikke ligger på et skrivebord, mens godkendelserne lader vente på sig.

Når vi går i gang, følger vi ordren til dørs – hurtigst muligt.

Vores fokus har altid været at yde den bedste service for vores kunder og gøre det ekstra, der skal til for at skabe den fleksibilitet, som altid har været en del af det særlige, der har gjort os til dem, vi er.

I 2022 blev Fleks Tavler solgt til Pro-Automatic A/S, som fører virksomheden videre med de samme værdier og visioner, med Andreas Munkøe som afdelingschef.

Som en del af overtagelsen har Pro-Automatic A/S udvidet Fleks Tavler med 365 ekstra kvadratmeter og moderniseret hele virksomheden for at optimere arbejdsforholdene for medarbejderne og skabe nye muligheder for at tænke innovativt og følge med udviklingen.

Fleks Tavler er ejet af

Tidligere ejer Lars Christensen og Afdelingschef Andreas Munkøe
Lars Christensen grundlagde Fleks Tavler i 1992