Fleks Tavler udvider med 330 m2

Fleks Tavler udvider med 330 m2

“Pladsen i Vejle er blevet for trang, så da muligheden for at udvide dukkede op lige overfor vores bygninger, slog vi til med det samme,” fortæller Andreas Munkøe, Afdelingsleder.

Lejemålet er overtaget 2. sep. 2024, og vi er i fuld gang med at flytte pallereoler og lagervarer ind.

Med de ekstra 330 m2 får vi endnu mere plads at boltre os på til gavn for medarbejdere og kunder. Det giver langt større fleksibilitet.

Det betyder også, at vi fra 1. oktober 2024 kan udvide med 2-3 nye arbejdspladser til tavlemontører.